Kunst- og designlinjen
Materiale og teknik
Forsvinder tiden når du får lov til at skabe med dine hænder? Er du klar på at blive præsenteret for materialer og metoder inden for blyantstegning, akvarel, akryl, mixed media tekstil, glas, keramik, tryk, mm. Vi skal lære grundlæggende teknikker omkring tegnelære, komposition, farvelære og idegenerering.
På kunst og design lukker vi op for materialer og teknikker, der giver dig mulighed for at skabe med dine hænder og føre dine kreative ideer ud i livet. Der vil være tidspunkter, hvor vi går meget intuitivt til opgaverne og kaster os ud i et materiale eller en teknik og ser, hvor det leder os hen. Andre gange vil vi arbejde mere målrettet med idégenering, feedback og udvælgelse for at nå frem til det bedste resultat.
Undervisningen foregår i Kunsthuset, et hyggeligt og kreativt univers med tekstilværksted på loftet, kunstværksted i stuen og grovværksted i kælderen. Dette giver gode muligheder for at zappe rundt i mellem værkstederne, hvis et projekt pludselig kræver det. Lækre lyse lokaler med plads til fordybelse, råhygge og masser af ideer.