tilmeld-3

Skoleår for fulde gardiner

Så er vi i gang. 87 skønne unge mennesker har indtaget efterskolen og nyder alt det, som en efterskoletilværelse kan give. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til det hele og have rystet sommerferien af sig. Man skal lære alle de nye mennesker at kende og indstille sig på en værelseskammerat, som laver andre lyde, end man ellers er vant til. Men når alle forbehold er taget, så er vi kommet forrygende fra land.

De første to uger har været introuger. Der har været et væld af aktiviteter, som alle har til formål at få tillid til hinanden. Både i de mindste enheder på værelset og i trivselsgruppen, men også i klasserne, på gangene og på hele holdet.

Til højre kan du se nogle af de billeder, som vi har postet på vores sociale medier, siden vi begyndte. Hvis du vil være sikker på ikke at misse noget i fremtiden, så følg os på enten instagram eller facebook.

Menu

Facebook