7. juni vil i fremtiden stå som en mærkedag på Grejsdalens Efterskole: Oasen blev officielt indviet og taget i brug.
Det nyindviede område er været længe undervejs. Den første spæde idegenerering startede for omkring fire år siden, og byggeriet tog for alvor fart for omkring et år siden.
Arkitekt Lars Skinhøj har lavet tegningerne til byggeriet, og afdelingsleder Helle Brorson har været bygherre på projektet godt hjulpet af pedel Claus Dam og rådgivende ingeniør Henrik Sandberg.
Der har været mange tråde at holde styr på: kloakarbejde, brandregler, flugtveje, indretning og meget mere. Nu står de lidt mere end 100 nye inde-kvadratmeter indbydende færdige – venter bare på, at eleverne indtager området og nyder det til fulde.
Du kan til højre se billeder fra indvielsen – og endnu bedre: Kom forbi og oplev Oasen.


Åbent Hus på Efterskolernes dag søndag 30. september 13-17.
Elevstævne lørdag d. 10. november (10)12-17