tilmeld-3
Søg
Close this search box.

Værelser

Værelser på GE

Eleverne bor sammen to og to – og er udgangspunktet for det hjem som GE er for eleverne. Værelset er den mindste sociale enhed på efterskolen. Fra skoleår 23/24 bytter alle værelser en gang om året – nemlig til jul. Dermed bliver der mulighed for at lære endnu flere kammerater at kende på et lidt dybere plan. Enkeltværelse er som udgangspunkt kun muligt mod merbetaling.

Værelsesfordelingen foretages af afdelingsleder Helle Brorson på baggrund af de optagelsessamtaler, som alle elever har været til. Helle sammensætter værelserne på baggrund af interesser og en mavefornemmelse, som bygger på troen på, at netop den værelseskonstellation vil være god og givende for de to elever.

Skolens værelser varierer i størrelse, men alle elever vil få et godt sted at bo og sove. 

Eleverne skal selv holde værelserne i orden og står til ansvar for, at det afleveres i samme stand som ved modtagelsen.

Værelsesudsmykningen skal være sober, så det er hyggeligt for alle – det er trivselslæreren, der er smagsdommer.

Større elektriske apparater som fx. tv, køleskab, kogeplade og mikroovn er ikke tilladt på værelset, og af sikkerhedshensyn må der ikke tændes levende lys på værelserne.

Værelserne vil i nogle weekender være udlejet til gæster. Ved udlejning får eleverne 500,- kr. til elevkassen.

Eleverne får udleveret nummererede nøgler til deres værelse, som de er ansvarlige for. Hvis eleven smider sin nøgle væk, skal låsen omkodes, og der skal købes en ny nøgle. Dette vil koste ca. kr. 1.000,-. Vi vil sende en regning på beløbet.