tilmeld-3

Update forfatterlinje

Nu ligger stilladset om vores nye forfatterlinje fast. Vi har fået tre faste samarbejdspartnere, som alle er klar til at byde ind med det, som de hver især kan.

  • Vejle Bibliotekerne har i bl.a. Thomas Glud en medarbejder, som allerede arrangerer skrivegrupper og -undervisning den første onsdag i hver måder. Dette setup skal eleverne på GE’s forfatterlinje være en del af. Man får undervisning i skrivekunst og mulighed for at sparre med hinanden og få respons på det, man skriver. Derudover laver Vejle Bibliotekerne forfatterforedrag. Dem kan vi også deltage i, når det giver mening. Og så får vi mulighed for én gang hvert halve år at have tid med en relevant forfatter, der laver et særligt oplæg eller giver mulighed for spørgsmål bl.a. vores elever.
  • Byens Forlag i Vejle er et anderledes tænkende forlag, der går nytænkende og kreativt til deres arbejde. Centrum for deres arbejde er en bogcafé midt i Vejle, hvor vores elever kan sætte sig ned og skrive, når de skal det. En af stifterne, Thomas Aagaard Skovmand, har mange idéer til, hvordan de på forlaget kan medvirke til at få det bedste ud af vores elevers kreativitet. Det kan være oplæg på GE, happenings omkring forlagets café eller møder med forlagets unge forfattere og korrekturlæsere. Eller noget helt fjerde, der får eleverne ud af deres comfort zone.
  • Sidste faste samarbejdspartner er Forlagsgruppen Lohse, som er GE’s baglandsforlag. Udover en mulig kontakt til forlagets forfattere, får vi med Lohse muligheden for at besøge et forlag, der også har lager på deres location. Vi får oplæg fra forlagets medarbejdere, der vil fortælle om det, der kræves for at slå i igennem og vise udgivelsers vej fra idé til færdig bog.

I undervisningen kommer vi til at arbejde med de forskellige greb, som man skal overveje, når man skal skrive, og som elev på forfatterlinjen kommer an til at møde både nye og erfarne forfattere. På linjen kan man få op til 9 ugentlige lektioner, hvoraf det halve er med undervisning og den halvdel er i skriveproces i forhold til det, man arbejder med.

Eleverne skal oprette en profil på www.fyldepennen.dk og vi kommer også til at købe forskellige produkter hos Forfatterskolen i København, som eleverne kan arbejde med og få feedback på.

Slutproduktet bliver, at eleverne udgiver en bog, hvor de hver især mindst har ét digt og én novelle. Eleverne på medielinjen skal selvfølgelig sætte bogen op rent grafisk, og eleverne på kunstlinjen skal illustrere teksterne. Bogen vil få forord eller input fra en eller flere anerkendte forfattere eller personer i forfatterbranchen. Bogen vil kunne købes af alle interesserede.

Derudover vil følgende elementer være mulige at kaste ind i undervisningen

  • Novellekonkurrence på byens skoler i Vejle, hvor eleverne på forfatterlinjen skal være dommere
  • Kreative aftner på skolen, hvor også musik-, kunst- og medieproduktioner skal have plads
  • Læse litteratur og diskutere teknikker

Del:

Nyeste indlæg

Ny bestyrelsesformand

Ny bestyrelsesformand Tirsdag d. 7. juni fik vi på Grejsdalens Efterskole ny bestyrelsesformand. Efter mange

Kontakt skolen