Vi har de seneste uger arbejdet intenst med at opdatere vores indholdsplan, så den er klar til informationsaften for de kommende elever. En hel del har vi skullet beskrive og illustrere, da vi fra det kommende skoleår laver nye tiltag både i 9. og 10. klasse og i forhold til strukturen omkring linjefag. Du kan læse om det via dette link til Indholdsplanen.
Men du kan faktisk også finde rigtig mange af tilføjelserne her på hjemmesiden. Vi har gjort mere ud af at beskrive vores faglighed, linjefag, fokusfag og valgfag. Vi har også beskrevet skolens historie kort og lagt et link til en bog om kirkelige efterskoler ind.
De fleste ændringer her på hjemmesiden kan du finde under menupunkterne ‘Efterskoleliv’ og ‘Undervisning’. Der er også ændret lidt under ‘Bliv elev’.