tilmeld-3
Søg
Close this search box.

Poul Mundbjerg

Jeg synes hele verden er spændende! Der findes simpelthen så mange interessante ting i den her verden, at man ville ønske, at man havde noget mere tid, så man kunne fordybe sig endnu mere. Derfor er det godt at være på GE, hvor hverdagen byder så mange forskellige muligheder, at der altid noget spændende at gå i gang med!

Og selvom alt er spændende, så kan man jo ikke det hele, så på GE må jeg nøjes med at undervise i bl.a. musik, foto og så nogle boglige fag som f.eks. matematik og biologi.

Jeg er optaget af noget så slidt et ord som ”dannelse”. Det at være på efterskole handler om alt muligt, bl.a. det faglige i undervisningen, men i høj grad også om det vi kunne kalde ”at finde sig selv”. Det er enormt spændende at følge de unge i den proces, og være med til at guide dem, udvide deres verden og måske endda provokere dem lidt en gang imellem. Det bedste er, at elever kommer med alt, hvad der er dem, og også tør spørge ind og udfordre rammerne, så de på måde er de med til at åbne min verden, og det giver mig rigtig energi i min hverdag.

I min fritid forsøger jeg at prioritere min familie så meget, jeg kan, samtidig med at jeg bruger meget tid på musik. Jeg spiller ofte til lovsang i forskellige sammenhænge, og så roder jeg også lidt med at indspille i mit hjemmestudie. Aktiv del af Frimenigheden Broen og IM i Vejle.

Ansat 1. januar 2022 i et barselsvikariat
Lærer