Du spørger, hvorfor jeg er lærer på Grejsdalens, når nu jeg er uddannet til at stå på en prædikestol i en alt for pæn sort kjole? Der er nærmest ikke andet end gode svar på dét spørgsmål …
Efterskoleelever er noget helt særligt. De har en særlig evne til at skabe liv. De stiller altid spørgsmål, man ikke forventer. Der er næppe noget tidspunkt i livet, hvor et menneske (ja, nu taler jeg selvfølgelig helt generelt) udvikler sig så meget som i efterskolealderen. Og så har efterskolelivet en alsidighed, som passer mig aldeles udmærket.
Jeg interesserer mig nemlig for næsten alt, hvad jeg rører ved. Mere eller mindre al sport – særligt fodbold og cykling. Musik i ørerne, hænderne og munden. Troen på en Gud, der tænker større, end jeg kan forestille mig. Min kone og to børn (selvfølgelig!). Mennesker i det hele taget. Sprog. Historie(r). Frisk luft. Aktiv i Løsning Kirke.
Hvem ved, hvilke nye spændende interesser efterskolelivet ellers kan præsentere os for?