Det er stadig på tegnebrættet. Stregerne bliver dog mere og mere tydelige og tegner billedet af en forfatterlinje, som kan blive rigtig spændende.
I videoen til højre kan du høre forstander René Brorson, som med stor sandsynlighed også bliver en af underviserne på linjen, fortælle om det foreløbige planlægningsarbejde.
Når René har haft mødet med et forlag i næste uge, så kan vi blive meget konkrete – også her på hjemmesiden. Indtil videre kan vi kun love, at der kommer en forfatterlinje, at der er et samarbejde med Vejle Bibliotek og at forfatterspirerne kommer til at udgive en antologi (en samling af forskellige tekster) med egne tekster – forhåbentlig piftet op med indspark fra andre personer.
Vi glæder os til, at brikkerne falder på plads, så vi kan vise dig tegningen af et spændende projekt.