Lørdag d. 3. marts 2018 er en mærkedag. For første gang i mange, mange år har elevforeningen på GE taget initiativ til at lave et arrangement for medlemmer og andre interesserede.
Formålet med aftenens program var at samle tidligere elever på efterskolen og give dem muligheden for at hænge ud og nyde et interessant program.
Søren Rønn, tidligere volontør på GE, holdt en tale i Salen. Omdrejningspunktet i talen var at give Gud en chance for at bevise sit værd omend man ikke er vaccineret mod skuffelser, når man tror på ham.
Efter kaffen spillede DJ Ullegnu op til dans, da han lod tonerne gjalde ud i Salen.
Elevforeningens bestyrelse var glade for fremmødet og glæder sig til en anden gang at invitere indenfor på foreningens vegne.