tilmeld-3
Søg
Close this search box.

10:musik

10:musik

Musik er dit liv. Du lytter til det hele tiden. Spiller lidt med – måske kun på luftguitar, men alligevel … Du har rytme i kroppen og kan ikke sidde stille, når bassen pumper i højtalerne.

På GE’s 10:musik har vi det lige som dig. Mottoet er: Spild ikke tiden. Spil hele tiden. Og det gør vi. Sammen og hver for sig, men allermest i fællesskab. Musik giver smil, livsglæde og et sammenhold, vi ikke kan undvære.

Vil du spille sammen med os? Selvfølgelig vil du det. Meld dig til lige herunder.

På 10:musik skal vi være i musikken på alle mulige måder og virkelig opleve, hvad musik kan være og hvad det kan betyde. Vi skal dykke ned i musikken og udforske de mange muligheder, som musikken har. Musikken taler sit helt eget særlige sprog, som vi sammen skal blive klogere på.

Vi skal selvfølgelig spille rigtig meget sammen og også lytte til meget musik. For at man for alvor kan spille godt sammen, så kræver det også, at man er god til at lytte til de andre. For at vi ikke bare spiller hvert enkelt instrument, men virkelig spiller musikken sammen, så skal vi lære mere om de forskellige instrumenters roller og kigge på arrangementer og instrumentering af musikken.

Vi vil gerne, at du bliver inspireret til at udvikle dig som musiker/sanger, og vi skal forsøge at komme ud i alle krogene af de musikgenrer, der findes, og se hvilke udtryksformer, der kan være, så din horisont bliver udfordret og åbnet mere op.

Musik kan fx også være stomp og bodypercussion, hvor vi bruger vores egen krop og alternative instrumenter. Sang er også en central del af rigtig meget musik, og derfor skal vi også synge rigtig meget sammen.

For at forstå musikken bedre, og måske blive klogere på de enkelte genrer, bliver teori også en del af undervisningen, så du bliver klædt på til ikke bare spille den enkelte sang, men have en god forståelse for den enkelte genre.

Vi har to veludstyrede musiklokaler. Den ene er vores fællessal med scene, hvilket gør, at vi i undervisningen bliver vant til at stå på en scene og performe.

Undervisere

Stephan Skjøtt

Synger og spiller stort set alle instrumenter

Poul Mundbjerg

Spiller en masse instrumenter og har eget lydstudie