tilmeld-3

Lærerskifte

Det er ikke særlig rart at skulle skifte afholdte lærere ud. Men man må også kippe med flaget, når det lykkes en af de ansatte at blive ansat ved Aarhus Universitet. Så det gør vi. For Kristen. Han er fra 1. marts blevet ansat i en to-årig stilling i det århusianske, hvor han skal forske i 4. klassers læring i naturfag. Et stilling skræddersyet til Kristen. Det blev desværre kun til syv måneder på GE, men Kristen har alligevel på kort tid sat et solidt aftryk blandt elever og kollegaer. Vi vil ønske ham held og lykke og Guds velsignelse over arbejdet i Aarhus.

Når man mister en værdsat kollega, er det godt at kunne ansætte en afløser, som vi forventer os lige så meget af. Susanne B. Thomsen tiltræder d. 1. marts efter et par år at have været ansat som lærer på Magleby Efterskole og før det ca. 10 år i friskoleverdenen. Med Susanne får vi tilført den matematiklærer, som vi mister. Derudover har Susanne kompetencer udi naturfag, verdensborger, dansk, dansk som andetsprog, kreative fag og specialundervisning. Vi har ansat Susanne som ressourceperson i specialundervisningen på GE, da hun dér besidder nogle kompetencer, som vi ikke er forvænt med på GE.

Susanne har, som det øvrige personale, stærke relationelle kompetencer, hvilket er en egenskab vi vægter særlig højt. Vi vil skabe gode og trygge rammer for nærvær, læring og trivsel og det er alt andet lige meget nemmere, når relationerne er gode.

Vi glæder os til at få Susanne i huset!

Menu

Facebook