tilmeld-3
Søg
Close this search box.

IT på GE

Vi bruger it kreativt i undervisningen på efterskolen

På Grejsdalens Efterskole er vi glade for digitale medier.

Vi bygger videre på de erfaringer, som vi har fået gennem de seneste mange års arbejde med digitale læringsredskaber. Apples produkter er gode redskaber, og vi vurderer, at de rummer et stort potentiale i undervisningen. De kan bl.a. være med til at skabe læringsmiljøer, der tager afsæt i den enkelte elev, med forskellige muligheder for differentiering af undervisningen.

Podcast, video, musik og film i undervisningen

Ved at inddrage de digitale medier i undervisningen vil vi skabe et læringsrum der matcher de krav der stilles i det 21. århundrede. Vi vil gøre eleverne studieparate ved bl.a. at give dem en digital bevidsthed og kompetencer, de kan bruge i deres videre studieforløb.

Undervisningen vil gøre brug af digitale læringsmidler, såsom podcast, video, musik og film, og her bliver computeren det digitale samlingspunkt for elevens produktioner i undervisningen.

 

Apple eller Microsoft

På Grejsdalens Efterskole har vi valgt at arbejde primært med Apples produkter og alle medarbejdere er uddannet i at integrere disse i undervisningen.

iPad’en og Macbook’en er for mange unge et populært valg. Det er nemt at bruge, selv for nybegyndere, og så giver den nogle fantastiske muligheder for at kommunikere, søge viden og skabe digitale produkter.

Det er ikke et krav at du har en Macbook eller en iPad for at være elev på Grejsdalens Efterskole.

Hvad skal jeg medbringe?

Valg af computer afhænger lidt af hvad du gerne vil med den, den tid du er hos os og hvilket klassetrin og linje du skal gå på. Uanset valg er det din digitale skoletaske, den tid du er elev hos os.

Skal du gå i 10:medie anbefaler vi en Macbook Pro eller en tilsvarende computer, da vi her arbejder meget med videoproduktion og grafisk design. På de andre klassetrin og linjer er en Macbook Air eller andet tilsvarende rigtig fin til det der skal arbejdes med der. En iPad vil også kunne fungere, men du vil kunne opleve nogle begrænsninger ift. forskellige apps og programmer der anvendes i undervisningen.

Skal jeg købe nyt?

Du skal ikke købe nyt for at være elev hos os, men hvis du gerne vil investere i fx en Macbook, kan du købe den gennem os med en god rabat.

 

Google & Adobe

Vi benytter G-suite, som er Googles Apps til undervisningen. Disse apps er med til at binde klasseværelset digitalt sammen og eleverne kan altid komme til deres lektier, dokumenter og opgaver.

De elever som ønsker det, vil også få tilbudt en licens til udvalgte programmer fra Adobes kreative udvalg. I 10:medie arbejder vi bl.a. med Illustrator, Photoshop, InDesign og Premiere Pro.

 

Mediefag

Du har mulighed for at vælge at fordybe dig i mediefaget ved fx at vælge Medie og Grafik-linjen, foto eller grafisk design.
Du får mulighed for at arbejde med film, musikvideoer og andre produktioner – det kunne fx være en ugentlig nyhedsudsendelse fra skolen.

I IT og Teknik kan du skille hardware ad og samle det igen. Bygge Lego Mindstorm og fx droner er også en mulighed.

Bogart, hvor du får store filmoplevelser og kommer i biffen med Biografklub Danmark, og foto med eget atelier hører også med til mediefamilien.

I eSport kan du konkurrere med de andre elever på skolen eller mod elever på andre efterskolerne i de turneringer, der er. I Streaming får du muligheden for at gå worldwide fra vores lille streaming-studie.